Hundeloven
Lovbekendtgørelse
nr. 380 af 26.6. 1969 med senere ændringer.
Mærkning
§1. Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder
gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et skilt, der
angiver besidderens navn og adresse.
Stk 2. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om mærkning,
registrering og gebyr og om udformningen af skiltet, jf. stk. I.
Justitsministeren kan herunder bestemme, at mærknings- og
registreringsordningen skal administreres af en eller flere private
organisationer, og at besidderen af en hund skal give de nødvendige oplysninger
samt indbetale gebyr til disse organisationer.
§ 2. Det er forbudt at holde hund på steder, hvor der ikke er beboelse, såsom i
kolonihaver, medmindre politiet meddeler tilladelse dertil. Sådan tilladelse
kan kun gives, når der skønnes at være sikkerhed for, at hunden vil blive
passet forsvarligt, og tilladelsen kan til enhver tid tilbagetages.
Løse hunde
§ 3. I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde
færdes på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for almindelig
færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har
fuldt herredømme over dem. En hund anses ikke for at være under ledsagelse,
fordi den er under tilsyn fra besidderens bolig eller forretningslokale. Føres
hunde i bånd, skal dette være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren.
Såfremt hunde på de nævnte steder færdes løse uden at være i følge med en
person, der har fuldt herredømme over dem, lader politiet dem optage og
underretter besidderen. Er hunden ikke mærket og registreret, fremlyses den.
Det gælder dog ikke, såfremt hunden bærer skilt, som nævnt i § 1, stk. 1. Hvis
besidderen ikke inden 3 døgn efter, at underretning eller fremlysning har
fundet sted, indløser hunden ved at betale de udgifter, som optagelsen har
medført, kan politiet afhænde hunden eller lade den aflive. Et eventuelt
overskud ved afhændelsen tilfalder ejeren, hvis han melder sig inden 3 måneder
og godtgør sin ret, og ellers statskassen.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afhændelse af optagne hunde.
Stk. 2. I politivedtægterne kan der optages bestemmelse om, at hunde på de i
stk. 1 nævnte steder altid skal føres i bånd, ligesom det af færdselshensyn kan
bestemmes, at hovedreglen i stk. 1, 1. pkt. uden for de der nævnte områder skal
komme til anvendelse for bestemt angivne veje eller ejendomme.
Stk. 3. Uden for København, Frederiksberg og Gentofte samt byer med over 15.000
indbyggere skal schæferhunde, dobermanpinschere, rottweilere, bulldogge,
boksere, newfoundlændere, sct. bernhardshunde, grand danois´er, leonbergere,
skotske hyrdehunde, broholmere, mynder, dalmatinere, hønsehunde (tysk korthår,
pointer, setter, griffon), krydsninger af disse racer samt enhver større hund,
der efter sin race eller sin karakter kan sidestilles med de nævnte hunde,
føres i bånd eller holdes indelukket
eller forsvarligt bundet fra solnedgang til solopgang, dog mindst i tiden fra
kl. 18 til kl. 6. Bestemmelsen gælder ikke hunde, der benyttes af politi,
hæren, skov --eller jagtbetjente, vagtselskaber o.lign., eller jagthunde, der
af en person, der har fuldt herredømme over dem, anvendes til jagt inden for
den i jagtloven fastsatte jagttid.
Stk. 4. Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse påhviler det
besidderen af en hund at drage omsorg for, at den ikke strejfer om.
Stk. 5. Løsgående glubske hunde må ikke uden politiets tilladelse anvendes til
bevogtning af pladser.
Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan politiet tillade, at
bestemmelserne i stk. I, 1. pkt. og stk. 3, samt de i medfør af stk. 2
udfærdigede politivedtægter fraviges for et begrænset tidsrum.
Larm og gøen
§ 4. Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen
eller tuden, og der indgives klage derover til politiet, giver dette besidderen
pålæg om at holde hunden indelukket, eller, hvis denne foranstaltning ikke
hjælper, eller hunden allerede holdes indelukket, at lade den fjerne.
Justitsministeren kan, for så vidt det drejer sig om
hunde, der af erhvervsmæssige opdrættere holdes indelukket i hundegård eller på
anden måde, dispensere fra denne bestemmelse i tilfælde, hvor der ved en
hundegårds anlæggelse og indretning er taget ethvert rimeligt hensyn til
bebyggelsesforholdene.
Lænkehunde
§ 5. Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet.
Stk. 2. Når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m lang, og den
skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarlig læ mod regn,
blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være rummeligt og
så højt, at hunden kan stå oprejst.
Hundebid & Skader
§ 6. Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der
efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre
skade.
Stk. 2. Har hunden tidligere forårsaget skade, hvorfor dens daværende besidder
er ifaldet bøde- eller erstatningsansvar i henhold til dom, vedtagelse eller
forlig, skal politiet (i København politidirektøren og uden for København
politimesteren) pålægge besidderen at lade hunden dræbe, når den ikke bestandig
holdes indelukket eller er forsynet med forsvarlig mundkurv. Tilsvarende pålæg
kan meddeles besidderen af en hund, der viser
sig bidsk eller glubsk eller har den vane at forulempe folk ved på gader, veje,
stier eller pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imod dem
eller forfølge dem, eller som forulemper husdyr i ejendom eller på marken.
Overflyttes hunden til anden politikreds, skal besidderen underrette politiet i
denne om pålægget.
Stk. 3. I tilfælde, hvor en hund har skambidt et menneske, kan politiet efter
rådslagning med en hundesagkyndig lade hunden aflive for ejerens regning.
Handel med hunde
§ 7. Det er forbudt uden politiets tilladelse at drive erhvervsmæssig handel
med eller erhvervsmæssig opdræt af hunde.
Forsikring af hunde
§ 8. Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden
forvolder. Oplyses det, at den skadelidende har medvirket til skaden, kan erstatningen
dog nedsættes eller helt bortfalde.
Stk. 2. Det påhviler besidderen af en hund at holde den ansvarsforsikret.
Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning
efter stk. 1. Undtaget fra forsikrings-pligten er hunde, der holdes af
statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med assurandørsocietetet
nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i stk. 2.
§ 9. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige
besidderen af hunden til ethvert retsmøde med det varsel, som efter
retsplejelovens §175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal
indeholde oplysninger om reglerne i stk. 2.
Stk 2. Den, der tilsiges efter stk. 1, kan ved fremsættelse af begæring herom
til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af
erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for ham.
§ 10. Hvis der rejses tiltale for nogen skadevoldende lovovertrædelse, der i
henhold til § 8 kan medføre erstatningsansvar, skal der gives skadelidte
lejlighed til at påstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om erstatningen,
skal erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges
tiltalte. Sådan påkendelse kan ske før eller efter
afgørelsen af spørgsmålet om straf. Hvor erstatningskravet angår materiel skade
og er af indviklet beskaffenhed, kan retten, efter at forlig forgæves er
prøvet, nægte kravets forfølgning under straffesagen.
Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for
den skadevoldende hund, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende som part
i sagen og skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter
retsplejelovens § 175 gælder for vidner i straffesager.
Stk. 3. Er tiltalen rejst mod andre end den skadevoldende hundebesidder, skal
tillige besidderen tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte
varsel. Bestemmelserne i § 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Når erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i
overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 30 pålægge
rettergangsbøder og sagsomkostninger, som om sagen havde været behandlet i den
borgerlige retsplejes former. Sagsgenstandens værdi fastsættes i så fald ved
dommen.
§ 11. Ankes en straffesag, under hvilken erstatningsspørgsmålet er blevet
påkendt, anses enhver, der for erstatningsspørgsmålets vedkommende har været
part i den indankede sag, tillige som partunder anken, for så vidt
erstatningsspørgsmålet tages under påkendelse.
Stk 2. Den i retsplejelovens § 996 omhandlede adgang til anke i den borgerlige
retsplejes former står åben for enhver, der, for så vidt angår
erstatningsspørgsmålet, har været part i sagen. I henseende til anke er en i
medfør af § 10, stk. 1, sket særskilt påkendelse af straffe- eller
erstatningspåstanden at betragte som en selvstændig dom. Retsplejelovens
§ 995, sidste stykke, finder ikke anvendelse i de her omhandlede sager.
Bøder og straffe
§ 12. Med bøde straffes den, der overtræder §1, stk. 1, §2, §3, stk. 1, 1.-3.
pkt., §3 stk. 3-5, §5, §6, stk. 1, §7, §8, stk. 2, eller et i medfør af §4
eller §6, stk. 2, givet pålæg.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der hidser en hund på nogen eller undlader
at holde sin hund tilbage, når han bemærker, at den overfalder nogen.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i henhold til §1, stk. 2, kan fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne.
§ 13. Denne lov træder i kraft den l.januar 1938. Samtidig ophæves lov nr. 127
af 18. april 1925 om hundeafgift samt om straf og erstatning for skade,
forårsaget af hunde.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft der med de lempelser, som følger af øernes særlige forhold.
Foranstående LOV OM HUNDE er offentliggjort i bekendtgørelse nr. 380 af
26.6.1969. Senere er bl.a. udsendt følgende bekendtgørelser: Nr. 496 af
1.11.1969 (Skilte til hunde) *), nr.485 af 25.9.1984 (Ansvarsforsikring af
hunde) *) og nr. 1197 af 23.12.1992 (Mærkning og registrenng af hunde) *).
Justitsministeriets cirkulære nr. 211 af 5.11.1975 omhandler erhvervsmæssig
handel med og opdræt af hunde. Cirkulære af 23.12.1986 omhandler tilladelse
efter hundelovens §2 og §3, stk.5 til at holde hund på steder. hvor der ikke er
beboelse. Endvidere kan der i form af politivedtægt eller i
politibekendtgørelse forekomme lokale bestemmelser om hundehold mv.
*) Disse bekendtgørelser bringes nedenfor
Bekendtgørelse nr. 496 ap.ll.l969 om skilte til hunde
I medfør af§ 1,stk.2,og§ 12,stk.3, i lov om hunde, jfr. Iovbekendtgørelse
nr. 380 af 26. juni 1969, bestemmes:
Hundetegn/skilte
§ 1. Ifølge hundeloven skal enhver hund fra den er 4 måneder gammel, bære
halsbånd forsynet med et skilt.
§ 2. Skiltet skal være fremstillet af rustfrit metal eller andet materiale af
tilsvarende styrke og holdbarhed. Skiltet skal være solidt fastgjort til
halsbåndet.
Stk. 2. Besidderens navn og fulde adresse skal være angivet med letlæselige
bogstaver, der skal være mindst 2 mm høje. Bogstaverne skal være påført skiltet
ved prægning, indgravering eller på anden lige så holdbar måde.
§ 3. Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1970.
Bekendtgørelse nr. 485 af 25.9.1984 om ansvarsforsikring af hunde.
I medfør af § 8, stk. 3, i lov om hunde jfr. Iovbekendtgørelse nr. 380 af 26.
juni 1969, fastsættes herved efter forhandling med assurandørsocietetet
følgende regler vedrørende pligten til at holde en hund ansvarsforsikret:
§ 1. Forsikringspligten omfatter alle hunde med undtagelse af hunde, der holdes
af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner. De i § 2, sidste pkt.
nævnte forsikringsselskaber dækker under en hundeansvarsforsikring tillige
ansvaret for hvalpe, der ikke er 4 måneder gamle, så længe de forbliver hos
moderdyret.
Stk. 2. Forsikringen skal dække personskade på indtil 5.000.000 kr. og
tingskade på indtil 2.000.000 kr. for den ved en enkelt begivenhed forårsagede
skade.
§ 2. Forsikringen skal tegnes i et forsikringsselskab, der er medlem af
»Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtige
ansvarsforsikringer for hunde«. Ethvert ansvarsforsikringsselskab, der er
registreret i overensstemmelse med lov nr. 630 af 23. december 1980 om
forsikringsvirksomhed, har adgang til at blive medlem af foreningen.
Ansvarsforsikringsselskaber, der er medlemmer af foreningen, er forpligtet til
at overtage forsikring for enhver forsikringspligtig, der henvender sig om
forsikring til selskabet og vil underkaste sig selskabets almindelige forsikringsbetingelser.
§ 3. Selskabet skal tegne forsikringen således, at ethvert erstatningsansvar i
forhold til tredjemand påhviler selskabet, og at den omstændighed, at
forsikringstageren på noget punkt handler imod eller ikke efterkommer sine
forpligtelser over for selskabet, ikke berettiger dette til over for en
erstatningsberettiget at nægte betaling.
Stk. 2. Såfremt selskabet udbetaler erstatningsbeløbet til forsikringstageren,
sker det på selskabets egen risiko, således at det over for den erstatningsberettigede
er ansvarligt for ethvert tab, som denne måtte lide ved, at erstatningen som
følge heraf ikke måtte komme den pågældende til gode.
Stk 3. Har flere skadelidte krav på erstatning i anledning af samme under
forsikringen faldende skade, og overstiger deres krav tilsammen, hvad selskabet
er pligtig at yde, skal de, for så vidt kravene er anmeldt til selskabet eller
på anden måde kommet til dets kundskab, fyldestgøres forholdsmæssigt.
§ 4. Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtige
ansvarsforsikringer for hunde har over for justitsministeriet påtaget sig
forpligtelse til at erstatte skader, der må antages forvoldt af ukendt hund, og
til - mod regres over for den ansvarlige - at udrede erstatningsydelsen i
tilfælde, hvor skade er forvoldt af en hund, for hvilken forsikring ikke er
tegnet, eller for hvilken forsikring vel er tegnet, men ophævet af selskabet
eller ikke holdt i kraft. Erstatning ydes ikke ud over de i § I angivne beløb.
For de i § I nævnte hunde, der holdes af statsmyndigheder mv., hæfter
foreningen dog ikke.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1984.
Stk 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 564 af 19. december 1969 om
ansvarsforsikring for hunde.
Bekendtgørelse nr. 1197 af 23.12.1992 om mærkning og registrering af hunde.
I medfør af § 1, stk.2, og § 12, stk.3, i lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse
nr. 380 af 26. juni 1969, som ændret senest ved lov nr.1064 af 23. december
1992, fastsættes:
KAPITEL 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Alle hunde født efter den 1. januar 1993 skal mærkes og registreres i
Dansk Hunderegister.
Stk 2. Mærkning og anmeldelse til registrering skal foretages senest, når
hunden er 4 måneder gammel.
Stk 3. Pligten til at sørge for, at hunden er mærket og registreret, påhviler
den, der besidder hunden på det tidspunkt, hvor hunden er 4 måneder gammel.
Stk 4. Ved indførsel af en hund, der er over 4 måneder gammel, påhviler det
den, der indfører hunden her i landet, at sørge for, at hunden inden 4 uger
efter indførsel er mærket og registreret.
Stk 5. Besidderen af en hund, der er over 4 måneder gammel, skal opbevare
dokumentation for, at hunden er registreret, jf. § 9, stk.4.
§ 2. Dansk Hunderegister er ansvarlig for registrering af hunde efter reglerne
i denne bekendtgørelse.
Stk 2. Dansk Hunderegister er en forening, der efter aftale med
justitsministeren er stiftet af følgende foreninger:
1) Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark 2) Dansk Kennel Klub 3) Dyrenes
Dags Komite og 4) Den Danske Dyrlægeforening.
Stk 3. Justitsministeren godkender foreningens vedtægter.
§ 3. Besidderen af en hund, som anmeldes til registrering, skal efter reglerne
i § 9 betale 120 kr. til Dansk Hunderegister til dækning af foreningens
omkostninger ved registreringen.
§ 4. Dansk Hunderegister udarbejder blanketter til brug for mærkning og
registrering, jf. § 9 og § 10.
Stk 2. Blanketter til brug ved forudbetaling for og anmeldelse af registrering
udleveres på offentlige steder som fx. på posthuse og biblioteker. Blanketterne
udleveres endvidere ved henvendelse til Dansk Hunderegister.
Stk 3. Blanketter til brug ved anmeldelse af ændringer i de registrerede
oplysninger udleveres gratis hos Dansk Hunderegister.
Stk. 4. Dansk Hunderegisters adresse og telefonnummer er:
Parkvej 1,2680 Solrød Strand, telefon 56 14 80 66.
KAPITEL 2
Tatoovering/chip
§ 5. Mærkning foretages ved øre- eller Iysketatovering eller elektronisk ved
injektion af en chip efter et system, der er godkendt af Dansk Hunderegister.
Stk 2. En mærkning (hundenummer) består af et antal bogstaver og/eller cifre,
der udelukkende skal sikre en entydig identifikation. Hundenummersystemet
administreres af Dansk Hunderegister.
§ 6. Mærkning må kun foretages af de dyrlæger og tatovører, der er registreret
i Dansk Hunderegister.
Stk 2. Udgifterne til mærkning afholdes af besidderen af hunden.
§ 7. Dansk Hunderegister udarbejder en vejledning om rekvisition af hundenummer
og om mærkningens gennemførelse.
KAPITEL 3
Registrering
§ 8. I Dansk Hunderegister må kun registreres følgende oplysninger:
1) Besidderens navn og adresse samt fødselsdato og telefonnummer.
2) Hundens navn, hundenummer, fødselsdato, køn, race og farve.
3) Registreringstidspunkt.
§ 9. Besidderen indsender en udfyldt registreringsblanket samtidig med
indbetaling af 120 kr. til Dansk Hunderegister.
Stk. 2. Dansk Hunderegister registrerer oplysningerne og sender en udfyldt
registreringsformular til besidderen.
Stk. 3. Den dyrlæge eller tatovør, der i henhold til § 6 mærker hunden,
attesterer registreringsformularen og udleverer et eksemplar af den attesterede
registreringsformular til besidderen.
Stk. 4. Dyrlægen eller tatovøren indsender inden I uge efter mærkningen et
eksemplar af den attesterede registreringsformular til Dansk Hunderegister, der
herefter tilsender hundens besidder en fuld stændig registerudskrift forsynet
med hundenummer jf § 1, stk. 5.
§10. Såfremt der sker ændringer i de registrerede oplysninger, skal besidderen
af hunden inden 4 uger foretage anmeldelse herom til Dansk Hunderegister, jf.
dog stk. 2 samt § 11.
Stk. 2. Såfremt en hund skifter ejer, påhviler pligten efter stk. I
erhververen.
§ 11. Besidderen af en hund kan endvidere foretage anmeldelse om hundens død
til Dansk Hunderegister.
§ 12. Anmeldelse efter §§ 10 og 11 er gratis.
§ 13. Oplysninger i Dansk Hunderegister slettes automatisk efter 18 år.
Stk. 2. Sletning foretages endvidere, såfremt der indgives anmeldelse efter §
11.
Stk. 3. Ved registrering af ændringer i de registrerede oplysninger slettes de
oplysninger, som anmeldelsen om ændring vedrører.
KAPITEL 4 Regnskab og revision m.v.
§ 14. Dansk Hunderegister udarbejder hvert år inden 1. oktober et budget for
det kommende regnskabsår, der er kalenderåret.
Stk. 2. Budgettet indsendes til Justitsministeriet. Såfremt Justitsministeriet
ikke kan godkende budgettet, fastsætter Justitsministeriet foreningens budget.
§ 15. Dansk Hunderegister skal foretage bogføring og udarbejde årsregnskab
bestående af balance, resultatopgørelse og noter efter reglerne i eller fastsat
i henhold til bogføringsloven. Der skal endvidere udarbejdes en årsberetning.
Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med revisionspåtegning
foreligger i godkendt stand senest 4 måneder efter regnskabsperiodens udløb.
Årsregnskabet indsendes til Justitsministeriet til godkendelse.
§ 16. Dansk Hunderegister skal antage en eller flere statsautoriserede eller
registrerede revisorer.
Stk 2. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af regnskabsmaterialet, skal
revisor efterkomme de krav vedrørende revision, som Justitsministeriet stiller.
Stk 3. Justitsministeren kan afsætte revisor.
§ 17. Dansk Hunderegisters regnskaber er undergivet rigsrevisionens revision,
jf § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om revisionen af Statens regnskaber m.m.
KAPITEL 5 Straf og ikrafttræden
§18. Overtrædelse af § 1, § 6, stk. 1, § 8, § 9, stk. 4, § 10 og §§ 13-16
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning.
§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.